Af de 405 ha store ejerlav var i 1682 opdyrket 47%, hvilket svarer til det fynske gennemsnit, men er overraskende meget i betragtning af Rues beliggenhed i skovbygden. I 1664 takseredes byen da også kun til 4 svins olden i skovskyld. Byen takseredes i 1684 til 81 tdr. htk. mod 64 i 1844. Rue havde i 1682 3-årig rotation, men 5 eller flere vange. Øjensynlig indgik Rue i et dyrkningsfællesskab med Vigerslev, hvorfra rydningsbyen oprindelig er udparcelleret (jf. navnet: Vigerslev Rue).

Senere er rydningsbyen Tværskov udparcelleret af Rue, ligesom der i 1600 og 1700-tallet opstod en del enkeltgårds-/skovhusbebyggelse mod syd i ejerlavet, således Kulemose Huse, der i 1682 bestod af 3 skovhuse på hver 1 td. Htk. og Ruehedegård, der først synes anlagt i 1700-tallet. Selve Rue er løst struktureret, og Rue Søgård, sydligst i byen, må efter sin beliggenhed nærmest karakteriseres som enkeltgård. Mod syd synes grænsen til Langesø reguleret evt. i forbindelse med en egalisering i 1700-tallet, hvor gårdene i Rue egaliseredes under et med Bredbjerg og Nye Ulstrup. - Rue blokudskiftedes i 1802.

I 1392 erhvervede væbnerne Went Parzow og Petrus Kanuti 2 gårde i Vigerslev Rue, hvoraf den ene kaldtes Jernbjerg. O 1400 ejede Bernikke Skinkel (til Ivernæs, dvs. Wedellsborg), en gård i Vigerslev med tilhørende gods i Vigerslev Rue. O 1450 erhvervedes endnu 1 gård i Rue til Ivernæs, og ved Ivernæs-skiftet i 1520 følger en gård i Rue med Enggårds (Gyldensteen) delen. I midten af 1400-tallet købte også Eggert Frille gods op i Rue, og ved skiftet efter hans datter i 1504 fordeltes 3 (egaliserede) gårde i Rue. Det var dog gejstligheden, der dominerede. Sct. Knuds Kloster i Odense havde erhvervet 1 gård, medens Odensebispen i 1514 besad 5 gårde i Rue. Med reformationen blev kronen dominerende godsbesidder, og denne stilling holdt endnu i 1664, hvor de indensogns  hovedgårde Margård og Langesø tilsammen kun tegnede sig for 3 gårde. I 1773 havde Langesø imidlertid samlet byen, der da bestod af 14 egaliserede gårde (á 6½ td. htk.), samt 6 bol på ½-1 td. htk. (formentlig bl.a. Koldmose Huse), foruden gården Ruehede. Langesøs fortegnelse var stort set intakt endnu i 1903, hvor bebyggelsen dog også rummer en del nye selvejer-enheder.

Antallet af gårde er lidt vanskeligt at følge på grund af den stadige oprettelse af nye rydningsbrug med tilhørende udparcellering, hvortil kommer, at Rue selv rummer små skovbol. To af 13 gårde i 1664 var således blot 2 tdr. htk. Antallet af gårde i selve Rue synes dog konstant fra 1511 til 1664 og svinger herefter ubetydeligt frem til 1844, hvorefter en stigning sætter ind. Hustallet (skovhuse) er allerede højt i 1700-tallet, men stiger kun i begrænset omfang igennem det 19. årh. Befolkningstallet står stille til 1845, men stiger herefter markant. Gårdene var i 1684 af normalstørrelse. Byen egaliseredes inden 1773 og den egaliserede struktur holdt sig endnu 1844.